Opsætning af tapet, fotostat, glasvæv og meget mere
Skal der ske lidt mere på væggene end bare hvid maling? Vil du virkelig sætte et personligt præg på hjemmet? Så kan tapetsering være svaret, og her ved Bifrost Malerfirma ApS kan jeg hjælpe med alle slags tapet.
Jeg holder til i Svendborg, men jeg kører også til nærliggende byer som Rantzausminde, Tved, Ollerup, m.fl.
Klassisk eller moderne hjem med tapet
Trænger din bolig til et unikt og personligt udtryk, så kan opsætning at beklædning på vægge være en løsning.
Tapet er oppe i tiden igen, og det kan være mange ting. Nogle tænker straks, at det er et gammeldags look med blomster og den slags, men det er bare én af de mange muligheder.
Jeg kan opsætte forskellige tapeter i de enkelte rum, så du får varierende udtryk i husets rum. Du kan vælge alt fra ensfarvet tapet til simple eller vilde mønstre. Hvis du ønsker et rigtig moderne look, så vælger mange også at få opsat tapet på en enkelt væg, mens resten af rummet er malet i én farve. Det er især flot på endevægge i stuen eller soveværelset.
Unikt look med fotostat
En helt special slags tapet er fotostat, hvor du selv vælger et billede, som printes som tapet. Det betyder, at du kan få en strand i stuen, dyr i junglen på børneværelset og meget mere. Der er ingen grænser her, og det er et fedt og unikt look.
Det kan også bruges til udsmykning og læring i institutioner og skoler, hvor man fx kan omdanne en væg til et verdenskort til geografi- og historietimerne, eller få et flot alfabet op.
Vælg selv din overflade
Man kan sætte tapet på de fleste vægge, men der er også andre muligheder. Du kan vælge forskellige look og holdbarhed med ting som filt, rutex og glasvæv, som alle har unikke egenskaber.
Filt giver dine vægge det flotte, helt glatte look, som er meget moderne. Det giver dit hjem det udtryk, som man er vant til fra boligmagasiner og -programmer på tv. Det giver desuden væggene ekstra slidstyrke.
Rutex giver lidt tekstur i overfladen, som mange godt kan lide.
Skal du have den mest holdbare løsning, så er det glasvæv, som du skal vælge. Det er især populært i gennemgangszoner og køkkener, da det har meget slidstyrke, og det kan holde til slag, bump og fedtede børnefingre, som kommer flyvende med hårdt legetøj. Det giver et flot look, og så holder det rigtig godt. Med den rigtige maling over glasvæv, så kan du sikre dine vægge i lang, lang tid. De kan holde til mere, og de vil holde sig ekstra pæne i lang tid.
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud
Jeg kan tilbyde vejledning i alle de forskellige muligheder, og ønsker du opsætning af tapet eller noget af det andet, så giver jeg dig gerne et uforpligtende tilbud på opgaven. Ring til mig på telefon 41 45 25 47, eller skriv en e-mail på kontakt@bifrostmalerfirma.dk . Så tager vi en grundig snak om dine ønsker og muligheder for tapetsering.